Fem migranter dør på flugt fra grænsepatrulje i Texas
Ifølge sheriff Marion Boyd jagter grænsepolitiet ofte illegale migranter og menneskesmuglere. Han ser derfor gerne, at der hurtigst muligt bliver bygget en mur på grænsen mellem USA og Mexico - og at grænsehegn som dette bliver udstyret med kamera og sensorer. Foto: Gianrico Marletta/arkiv/Ritzau Scanpix
Gianrico Marletta/arkiv/Ritzau Scanpix
Fem personer blev dræbt, da en firhjulstrækker kørte galt under en biljagt i det sydlige Texas.
Mindst fem personer er blevet dræbt og adskillige andre kvæstet, efter en firhjulstrækker, en SUV, søndag kørte galt i den amerikanske delstat Texas cirka 80 kilometer fra grænsen til Mexico.
Ulykken skete under en flugt fra en af politiets grænsepatruljer.
Sheriffen i Dimmit County, Marion Boyd, siger, at chaufføren i SUV'en mistede kontrollen over køretøjet, da den kørte med over 160 kilometer i timen. Bilen væltede rundt på Texas Highway 85, og passagererne blev slynget ud.
- Køretøjet kørte af vejen og ramte noget grus. I et mislykket forsøg på at få rettet køretøjet op igen, rullede den i stedet rundt flere gange, siger Marion Boyd.
Der var 14 personer i bilen. Myndighederne i Texas siger, at fire blev erklæret døde på stedet, mens en femte person døde på et hospital.
De fleste af personerne i den forulykkede bil menes at bo i området som illegale indvandrere. Det sker ofte, at politiets grænsepatruljer er involveret i at jagte menneskesmuglere og illegale migranter, siger sheriffen:
- Vi har set det mange, mange gange før. Ikke kun i det her land, men også i andre grænselande. Det her er et perfekt eksempel på, hvorfor vi er nødt til at have sikre grænser.
Sherif Marion Boyd håber derfor også, at en grænsemur mellem USA og Mexico, som USA's præsident Donald Trump har lovet, bliver en realitet.
- Vi har brug for en mur. Det er min mening. Hvis det er muligt at bygge sådan en, så synes jeg, at den skal bygges. Men derudover har vi brug for kameraer og varmtfølende sensorer ved grænsen, siger han til CNN.
Boyd siger til tv-stationen WOAI i San Antonio, at chaufføren og en passager formentlig er amerikanske statsborgere. De er begge anholdt.
Nogle af de kvæstede er i helikopter bragt til San Antonio, der ligger godt 140 kilometer nordøst for ulykkesstedet.
På videoer og billeder fra ulykkesstedet kan man se, at den totalsmadrede bil mangler flere hjul.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie