Fem personer såret i Oslo efter angreb med machete
Hændelsen fandt sted i Torggata, som ligger i det centrale Oslo. (Arkivfoto). Foto: Staff/Reuters
I Oslo er fem personer kommet til skade efter et angreb med en machete. Den formodede gerningsmand er anholdt.
Fem personer er lørdag aften blevet såret i den norske hovedstad Oslo efter et angreb med en skarp genstand.
Det skriver norsk politi på Twitter.
- Der skulle være blevet brugt en machete under hændelsen, siger operationsleder Line Skott til norske NRK. Hun er tilknyttet politikredsen i Oslo.
Konkret fandt hændelsen sted i Torggata, som ligger i det centrale Oslo.
Tidligere på aftenen skrev norsk politi, at der var tre tilskadekomne, som blev tilset af sundhedspersonale. Kort tid efter blev antallet opjusteret til fem. Her lød det også, at den formodede gerningsperson er blandt de sårede.
NRK skriver desuden, at politiet har anholdt den formodede gerningsmand.
En er alvorligt kvæstet og kørt på hospitalet, siger operationslederen ifølge mediet.
Hun tilføjer, at der "er grund til at tro," at fire af de tilskadekomne er vagter.
Tidligere på aftenen skrev norsk politi på Twitter, at de ledte efter to gerningspersoner, som har truet en eller flere personer med kniv i Fagerborg i Oslo.
Politiet har ingen indikationer på, at de to episoder i henholdsvis Torggata og Fagerborg er relaterede.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie