Et træskib med 380 emigranter fra Mellemøsten og Sydasien er forlist ud for Javas østkyst i Indonesien.
Ifølge de indonesiske myndigheder savnes flere hundrede passagerer.
- 76 mennesker er reddet, siger Sahrul Arifin, der er chef for nødtjenesterne i kriseberedskabscentret i provinsen Øst-Java.
Kraftige bølger knuste ifølge Sarafin træbåden lørdag aften cirka 90 kilometer fra land.
- Vores eftersøgnings- og redningsmandskab finkæmmer vandet i det område, hvor ulykken skete, men vi sender nu også ligposer til området, fortæller Arifin.
Redningsoperationen er stærkt hæmmet af dårligt vejr med ringe sigtbarhed.
Ifølge Sahrul Arifin er passagererne formentlig emigranter fra lande som Iran og Afghanistan. Mange bådflygtninge fra Mellemøsten og andre dele af Asien bruger Indonesien som transitland på vej til Australien.
Det formodes, at skibet var på vej til den australske ø Christmas Island. Det har en af de overlevende, den 24-årige Esmat Adine fra Afghanistan, fortalt.
De overlevende er bragt til klinikker i byerne Prigi og Trenggalek
Det forliste skib menes at være et traditionelt fiskefartøj med en kapacitet på 100 ombordværende.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie