En træskib med antagelig omkring 250 flygtninge fra Mellemøsten er sunket ud for Java i Indonesien på vej til Australien. 33 af de ombordværende er reddet.
- Båden sank lørdag aften, og en redningsaktion er i gang, fortæller en repræsentant for det indonesiske redningshold, Brian Gauthier, til det nationale indonesiske nyhedsbureau Antara.
- Eftersøgningen efter overlevende besværliggøres af ekstremt dårligt vejr med ringe sigtbarhed, tilføjer han.
33 overlevende er bragt til byen Prigi på det østlige Java, cirka 30 kilometer fra det sted, båden forliste.
Ifølge Brian Gauthier er det en kamp med tiden at få reddet flere fra flygtningebåden.
Skibet menes at være et traditionelt fiskefartøj med en kapacitet på 100 ombordværende.
En af de reddede, den 24-årige Esmat Adine fra Afghanistan, har forsøgt at give redningsholdet et billede af, hvor mange passager, der var på skibet.
- Han vidste det ikke præcist, men beretter, at fire busser med cirka 60 voksne passagerer eller flere, kom til den havn, som de sejlede ud fra, fortæller en tolk, som har interviewet den unge afghaner.
Ifølge Esmat Adine var båden på vej til den australske ø Christmas Island.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie