FN's årlige rapport for børn i væbnede konflikter beskriver også, hvordan børn bliver dræbt i massakrer og torteret i arrester i det uroplagede land, skriver BBC.
Beretningerne fra den voldelige konflikt i Syrien har rystet FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, Radhika Coomaraswamy, der aldrig før har oplevet en konflikt, hvor børn på samme måde ikke bliver forsøgt sparret og endda bliver brugt som mål.
- Vi er meget chokerede. Drab og lemlæstelse af børn ser vi i mange konflikter, men denne tortur af børn i arrester, af børn ned til 10-års-alderen, er helt ekstraordinært. Det ser vi ikke andre steder, siger hun til BBC.
Den særlige repræsentant har i forbindelse med udarbejdelsen af rapporten haft et hold i Syrien, og med sig hjem havde de forfærdelige historier:
- Mange tidligere soldater har fortalt om skyderier ind i civile områder, hvor de har set børn blive dræbt og lemlæstet, fortæller Radhika Coomaraswamy.
- Vi har også vidnesbyrd om og set børn, der er blevet torteret og som har ar efter torturen.
- Vi hørte også om børn - og dette blev fortalt til os fra flere børn - der var blevet sat på kampvogne og blevet brugt som menneskelige skjold, så der ikke ville blive skudt på kampvogne, fortæller hun.
Radhika Coomaraswamy kritiserer ikke kun regeringstro styrker. Også oprørerne bringer børns sikkerhed i fare.
- For første gang har vi hørt om, at den Frie Syriske Hær har rekrutteret børn, primært i medicinske og serviceorienterede job, men stadig i frontlinjen, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie