FN: USA og Frankrig kan være med i krigsforbrydelser i Yemen
Sårede mænd, der blev ramt under et saudiarabisk-ledet bombeangreb i Yemen mandag. FN siger, at USA og Frankrig medvirker til krigsforbrydelser i Yemen. Foto: Mohamed Al-Sayaghi/Reuters
Mohamed Al-Sayaghi/Reuters
Vestligt støttet koalition udsulter civile som en taktik i dens krigsførelse, siger efterforskere fra FN.
USA, Storbritannien og Frankrig kan være medskyldige i krigsforbrydelser i Yemen ved at bevæbne og give efterretninger til en saudiarabisk-ledet koalition, som blandt andet udsulter civile som en taktik i dens krigsførelse.
Det fremgår af ny rapport fra FN.
Efterforskere fra FN har udarbejdet en hemmelig liste over personer, som kan være mistænkt for krigsforbrydelser. Navnene er taget fra den seneste FN-rapport om krænkelser af menneskerettighederne i konflikten i Yemen.
Rapporten beskylder koalitionen, som kæmper mod de iranskstøttede houthi-oprørere, for drab på civile under luftangreb og for at nægte befolkningen adgang til mad i et land, som er på grænsen af hungersnød.
Om houthi-oprørerne hedder det, at de har bombarderet byer med granater, anvendt børnesoldater og udført en form for belejringskrig.
Situationen med næsten kronisk mangel på mad i nogle områder har medvirket til, at FN længe har kaldt situationen i Yemen for "verdens største humanitære krise".
FN-rapporten siger, at det er et uafhængigt panel, som har sendt en hemmelig liste til FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, hvor en række personer nævnes som "muligvis ansvarlige for internationale forbrydelser".
Her nævnes der over 160 "hovedfigurer" blandt andet personer fra Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Yemen samt en række personer fra houthi-oprørerne.
Borgerkrigen begyndte i 2014. Det skete, da houthi-oprørerne indtog hovedstaden Sanaa og en stor del af landets nordlige områder.
Et år senere gik Saudi-Arabien ind i konflikten for at genindsætte den væltede præsident, Mansour Abed Rabbo Hadi.
Under den kolde krig var Yemen splittet i Nord -og Sydyemen, som blev forenet i 1990. Men separatister i syd har siden kæmpet for en opdeling af landet igen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie