En amerikansk major, som er anklaget for at have skudt og dræbt 13 mennesker på den amerikanske militærbase Fort Hood i Texas, var flere gange blevet advaret om, at han ikke levede op til sit job som militærpsykiater, rapporterer amerikanske medier.
Den nationale amerikanske radio citerer på sin hjemmeside et internt memo fra militærbasen fra maj 2007, hvor der rejses "alvorlig bekymring" om den mistænkte major Nidal Malik Hasans "professionalisme og arbejdsetik".
Ifølge det interne papir havde Nidal Malik Hasan udvist et "mønster af dårlig dømmekraft", og han blev på et tidspunkt advaret for at være for uopmærksom, for at komme for sent til daglige rapporteringer og for at være overvægtig.
Den 39-årige Hasan er muslim af palæstinensisk oprindelse og stod over for at blive sendt til Afghanistan. Han gjorde tjeneste inden for militærpsykiatrien og har haft at gøre med mange soldater, der er kommet hjem fra Irak og Afghanistan
Der har været talrige spekulationer om hans motiv til at skyde vildt omkring sig. 12 militærfolk og en civil blev dræbt, mens han sårede 42 andre. Hans blodige forehavende sluttede først, da han blev såret af fire skud.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie