Frankrig fortsætter luftangreb indtil Irak får overtaget
Belgien og Holland leverer seks kampfly til koalition, og Frankrig fortsætter angreb så længe det kræves.
Frankrigs premierminister, Manuel Valls, lover onsdag at fortsætte landets militære aktion i Irak indtil den lokale hær kan få overtaget mod de militante fra Islamisk Stat (IS), der de seneste uger har vundet frem på slagmarkerne i både Irak og Syrien.
USA bekræftede tidligere onsdag, at dets militær har gennemført fem nye luftangreb mod militante fra Islamisk Stat i Syrien og Irak. I Irak blev der foretaget to angreb sydøst for Erbil og to vest for Bagdad. I sidste uge gennemførte Frankrig sit første luftangreb på Irak.
- Det militære engagement har taget form af luftoperationer over irakisk territorium. Men vi vil ikke anvende franske styrker på jorden.
- Vi forbliver dog engageret, så længe der er behov for det, til Iraks hær får overtaget over Daesh (et andet ord for IS red.), siger Manuel Valls.
Belgien vil levere seks kampfly til den USA-ledede koalition i Irak, lød det onsdag fra landets forsvarsministerium ifølge Reuters.
Et belgisk engagement kræver godkendelse af parlamentet, og der synes at være bred opbakning til missionen. Der vil være en debat og afstemning senest fredag.
Foruden de seks F16-fly vil Belgien sende 120 piloter og hjælpearbejdere. Belgien leverer også C-130 fragtfly og materiale til Irak.
Også Holland bidrager med seks F-16-fly til den USA-ledede koalition i Irak, siger vicepremierminister, Lodewijk Asscher, onsdag.
- Holland vil bidrage med seks F-16-fly til den første fase i missionen i et år, siger han.
Onsdag kom det frem, at et fransk gidsel er blevet henrettet i en video af en militant gruppe i Algeriet, der er tilknyttet Islamisk Stat.
Den 55-årige Herve Gourdal blev kidnappet søndag, mens han var på vandretur i en nationalpark, der tidligere var populær blandt turister, men senere er blevet fristed for islamister.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie