Fransk arbejdsløshed dykker i Hollandes sidste tid på job
3,45 millioner var i november registreret som arbejdsløse i Frankrig, viser tal fra beskæftigelsesministeriet. Der er 110.000 færre på listen siden september. Foto: AP/Olivier Matthys
AP/Olivier Matthys
For første gang i årevis falder Frankrigs arbejdsløshed tre måneder i træk. Fremgang kommer sent for Hollande.
Frankrig og franskmændene har lidt under en tårnhøj arbejdsløshed i mange år, men de seneste måneder er den faldet mærkbart.
For første gang i knap ni år er det samlede antal arbejdsløse faldet tre måneder i træk, skriver avisen Libération.
3,45 millioner var i november registreret som arbejdsløse, viser tal fra beskæftigelsesministeriet i Paris. Der er 110.000 færre på listen siden september.
Det er 0,9 procent færre end i oktober, og det er 3,4 procent færre end i november 2015.
Det er stået særdeles sløjt til med beskæftigelsen i EU-landet under François Hollandes regeringsperiode.
Ifølge det franske nyhedsbureau AFP er det en af grundene til, at præsidenten er meget upopulær i befolkningen.
Beskæftigelsesminister Myriam El Khomri glæder sig over det seneste tal for november.
- Faldet i arbejdsløsheden er betydeligt, siger hun.
Khomri hæfter sig ved, at det kommer efter otte års næsten uafbrudt stigning i tallet.
Fuld af optimisme kom Hollande til magten i 2012 med et løfte om at skabe flere job. Men det kunne han ikke.
Måned efter måned steg arbejdsløsheden. Det er først mod slutningen af hans regeringsperiode, at det går den rigtige vej.
Hollande har valgt ikke at stille op ved præsidentvalget i april næste år. Det meddelte han tidligere på måneden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie