Fransk politi optrævler truende jihadist-netværk
Efter mere end et års efterforskning har politiet i Frankrig anholdt flere personer i et større netværk.
Fransk politi har anholdt 10 personer i en koordineret aktion mandag med det formål at optrævle et mistænkt jihadistnetværk, som menes at sende unge krigere til Syrien ifølge en fransk anklager.
Anholdelserne er foretaget på adresser i Toulouse i det sydlige Frankrig, Le Havre i vest og i hovedstaden Paris.
Aktionen, som blev indledt tidligt mandag morgen, kommer i kølvandet på en efterforskning, der går tilbage til 2013, da en tyrkisk familie udtrykte bekymring over en søns opførsel og meddelte myndighederne dette.
- I flere år har dette jihadistnetværk været en trussel, siger premierminister Manuel Valls.
- Vi har arbejdet i to år på at bekæmpe truslen og på at optrævle dette netværk med politiets hjælp, siger premierministeren.
Franske myndigheder siger, at 1132 franske statsborgere er forbundet til krigshandlinger i Syrien og Irak, hvilket er flere end noget andet vestligt land.
Antallet dækker over de, som aktuelt er i Syrien og Irak, de som er på vej til eller fra og de, som er vendt hjem.
I november blev en 22-årig franskmand bekræftet blandt jihadisterne fra Islamisk Stat i en video, hvor flere personer bliver henrettet, blandt andre en amerikaner.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie