En søn af den afsatte libyske leder Muammar Gaddafi er taget til fange i byen Sirte.
Det oplyser tre kilder inden for de libyske oprøreres overgangsråd, TNC, til Reuters.
Motassim Bilal Gaddafi, der også er kendt under navnet Hannibal, blev fanget af oprørsstyrker tirsdag aften, da han forsøgte at flygte ud af Sirte sammen med en familie i en bil.
I de seneste dage har de libyske oprørere kæmpet mod de sidste tilbageværende Gaddafi-loyale styrke i Sirte, som er den flygtede leders fødeby.
Onsdag morgen blev han bragt til oprørernes tidligere hovedby, Benghazi i det østlige Libyen.
Her er han blevet afhørt og er nu tilbageholdt, siger de tre embedsmænd fra TNC, der ikke umiddelbart oplyser flere detaljer.
De tre embedsmænd, der befinder sig i Sirte og Benghazi, vil være anonyme, men de har tidligere givet Reuters korrekte oplysninger, skriver nyhedsbureauet.
Motassim Bilal Gaddafi, der tidligere har været sikkerhedsrådgiver for sin far, har også tilknytning til Danmark. Han studerede for få år siden på Handelshøjskolen i København.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie