Gaseksplosion dræber mindst 12 på kinesisk marked
I hvert fald 12 er omkommet, og næsten 140 er blevet kvæstet i eksplosion på et marked i Kina søndag morgen.
En gaseksplosion har kostet mindst 12 personer livet i Kina søndag morgen.
Derudover er næsten 140 yderligere kommet til skade i forbindelse med gaseksplosionen, der fandt sted ved et marked i byen Shiyan i Hubei-provinsen klokken 06.30 søndag morgen lokal tid.
Det oplyser lokale myndigheder.
Video fra stedet viser ifølge mediet South China Morning Post, at det lokale marked er blevet totalsmadret. Næsten alle vinduer og døre i den toetagers bygning er ødelagt, og der ligger murbrokker ved gaden.
Redningsfolk bærer chokerede overlevende ud på bårer, og flere lokale har ifølge medier fulgt en opfordring om et donere blod til en blodbank i området, så der er nok til de kvæstede.
Lokale myndigheder er ved at undersøge, hvad årsagen til episoden nærmere bestemt var. Indledende undersøgelser tyder på, at en gasledning er årsag til ulykken.
Eksplosionen fandt sted på et grøntsagsmarked, som var fyldt med handlende og lokale borgere, der spiste morgenmad, oplyser et øjenvidne til den statsejede avis Global Times.
- Jeg hørte et højt brag og dukkede mig straks under et bord, fordi jeg troede, det var et jordskælv, siger en unavngiven mand, der ejer en restaurant nær markedet, til avisen.
Industrielle ulykker er ikke uvanlige i Kina. Det skyldes lave sikkerhedsstandarder og korruption blandt dem, der skal sørge for at opretholde standarderne.
Eksplosionen på markedet er fundet sted, dagen efter at otte mennesker døde i forbindelse med en lækage af giftige gasser ved en fabrik i den sydvestlige by Guiyang.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie