Håb om fred ved forhandlingsbordet overdøves af kanonerne fra fronten

Gammeldags krig, hvor et land angriber et andet for at tage land, var for blot et år siden noget, som Europa troede hørte en anden tid til.

Noget man gjorde langt tilbage i forrige århundrede eller tidligere. Da nazisterne styrede Tyskland.

Så da Ruslands præsident, Vladimir Putin, den 24. februar 2022 gik til angreb på Ukraine, måbede de fleste.

Også selv om vestlige efterretningstjenester i ugevis havde sagt, at det var netop det, han ville gøre.

Nu et år senere har Rusland ikke nedkæmpet ukrainerne eller taget deres land. Russerne holder områder i Donbas-regionen sammen med lokale russisktalende og Krim-halvøen.

Men krigen raser, og den er blodig.

Og det er ikke slut, siger efterretningstjenesterne nu.

Bruno Kahl, chef for BND, Tysklands efterretningstjeneste for udlandet, siger til den tyske mediegruppe RND, at der ikke er tegn på, at Putin er villig til en fredsløsning nu.

- Han vil slutte konflikten på slagmarken og opnå så mange fordele som muligt for så måske at diktere en fredsaftale på sine betingelser engang i fremtiden, siger Kahl ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Ukrainerne siger, at der er hårde kampe ved den 1500 kilometer lange front.

Begge parter mister mange soldater hver dag, men det skal angiveligt specielt være blodigt i de russiske geledder.

Rusland har mange soldater at tage af, påpeger Kahl.

Rusland mobiliserede 300.000 i efteråret. Nogle af dem er ved fronten, andre er stadig under træning. Rusland har potentiale til at mobilisere "op til en million mand, hvis Kreml finder det nødvendigt".

Det vil være svært for Ukraine at holde modstanden ved lige "i det lange løb".

- Det vil kun lykkes, hvis den vestlige støtte opretholdes, siger Kahl.

Det er ikke kun spioner, der har nedslående prognoser. Det har forskere og analytikere også, skriver AFP.

Som Jon Alterman fra Center for Strategiske og Internationale Studier i USA.

- Der er bestemt ikke tegn på, at det er ved at slutte, siger han.

- Begge sider mener, at tiden er på deres side, og at det vil være en fejl at finde en løsning nu.

Rusland har sine store ressourcer, og Ukraine har Vesten i ryggen. USA's præsident, Joe Biden, har lige været i Kyiv og vist sin støtte. Han har erklæret, at Rusland taber.

Vesten stimler sammen og puljer kampvogne, artilleri og ammunition, som ukrainerne kan bruge mod russerne.

Det er dog ikke ensbetydende med, at Rusland tildeles et afgørende nederlag, mener Liana Fix fra tænketanken Council om Foreign Relations i USA.

- Det mest sandsynlige er, at Ukraine vinder frem, så de kan få en "god nok sejr", mener hun.

Men det vil ikke slutte krigen, for der vil nok stadig være kampe i "nogle områder", mens Rusland prøver at holde fast på Krim.

Hun tilføjer, at Rusland godt nok har potentiale til at mobilisere et stort antal nye soldater. Men de skal trænes, de skal have mad, de skal have udstyr.

Det er logistik, som Rusland i denne krig har vist sig at være ringe til at håndtere.

Dmitri Minic fra Frankrigs Institut for Internationale Forhold påpeger, at det bliver afgørende, hvilke våben Vesten sender til Ukraine.

Han siger, at langtrækkende artilleri kan være med til at ændre situationen ved fronten.

Men han maner også til forsigtighed. For selv da Ukraine tildelte Rusland et ydmygende nederlag ved byen Kherson, gav Rusland ikke op.

Den altoverskyggende rædsel, der hviler over konflikten, er truslen fra Rusland om at bruge atomvåben.

Minic mener, at atomvåben kan gå hen og blive "en meget alvorlig mulighed", hvis det lykkes Ukraine at tilbageerobre Krim.

/ritzau/