Det viser de foreløbige resultater fra de fjerntliggende franske øgrupper og områder rundt om i verden, som er blevet lækket til det belgiske stats-tv RTBF.
Socialisten Hollande tager angiveligt 72 procent af stemmerne i Guadeloupe, 68,5 procent i Martinique, 65 procent i Saint-Pierre og Miquelon, 62 procent i Fransk Guyana og 51,5 procent i Saint-Martin.
Dermed klarer Hollande sig bedre end socialistkandidaten Ségolène Royal, som stillede op mod Nicolas Sarkozy i 2007 og tabte, rapporterer RTBF.
Vælgerne i Frankrigs oversøiske territorier satte allerede lørdag deres kryds til det franske præsidentvalg.
De repræsenterer med sine omkring 900.000 registrerede vælgere dog kun en lille del af den samlede vælgerbefolkning på 46 millioner.
François Hollande vandt første runde af præsidentvalget med 28,63 procent af stemmerne mod 27,18 procent til Sarkozy. I søndagens anden runde har de kæmpet om de vælgere, der i første runde stemte på andre kandidater.
Hollandes chancer for at vinde blev forbedret i valgkampens slutfase, hvor både Den Nationale Front og centrumpolitikeren François Bayrou lagde afstand til Sarkozy og frarådede deres vælgere at støtte ham.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie