Hundredvis savnes efter skibsforlis ved Libyens kyst
Indtil videre er blot syv blevet reddet efter et skibsforlis ved Libyen, mens hundrede stadig savnes.
Flere end 100 flygtninge og migranter savnes, efter at et skib er kæntret ud for kysten ved det vestlige Libyen i begyndelsen af ugen.
Det oplyser den libyske flåde torsdag.
Skibbruddet skete ved den libyske byen Sabratha, der er et midtpunkt for illegal migration til Europa. Sabratha ligger 70 kilometer vest for Libyens hovedstad, Tripoli.
Onsdag fandt reddere mindst syv personer, der havde overlevet forliset, efter tre dage på havet, siger flådens talsmand Ayub Kassem.
Det sker ofte, at flygtninge risikerer livet i forsøget på at krydse Middelhavet for at nå til Europa.
I sidste uge reddede Libyens kystvagter flere end 3000 mennesker, der forsøgte at nå Europas grænser. Derudover reddede Italien yderligere 2000 mennesker.
Antallet af folk, der begiver sig ud på den farlige rejse, er faldet markant de seneste måneder. Men de seneste undsætninger indikerer, at Middelhavsruten stadig bliver brugt flittigt.
EU's flådeoperation blev indledt i sommeren 2015. Det skete, efter at flere hundrede migranter var druknet på vej fra Libyen til Italien.
Operationen består i dag af fem skibe, tre helikoptere og fire patruljefly.
Flere humanitære organisationer har også redningsskibe tæt på den libyske kyst.
I juli var flere end 93.000 flygtninge og migranter ankommet fra Libyen til Italien.
Flere end 2500 er foreløbig druknet eller savnet i forsøget på at komme til Europa i år ifølge Den Internationale Organisation for Migration (IOM).
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie