Israelsk soldat dræbt af snigskytte ved Libanon-grænse
En israelsk soldat er søndag blevet slået ihjel ved grænsen til Libanon af en snigskytte, lyder det fra Israels hær.
Et israelsk militærkøretøj blev angrebet nær Rosh Hanikra-grænsen af snigskytten, som er fra den libanesiske hær, lyder det.
Israel har klaget til FN-styrken i det sydlige Libanon og har nu forhøjet beredskabet langs grænsen.
- Vi vil ikke tolerere aggression mod staten Israel, og vi vil bevare retten til at forsvare os mod gerningsmænd, der angriber Israel og dets civile, lyder det fra en talsmand for den israelske hær.
Mens der har været sporadiske skududvekslinger med syrere på tværs af grænsen ved Golanhøjderne under den syriske borgerkrig, har der været få skudangreb ved grænsen til Libanon, siden Israel var i krig med den libanesiske Hizbollah-bevægelse i 2006.
Libanesiske kilder siger, at de har mistet kontakten med den libanesiske soldat efter skyderiet.
FN's fredsbevarende styrke i Libanon er både i kontakt med den libanesiske og israelske hær for at sikre, at situationen ikke eskalerer.
I august blev fire israelske soldater såret af skud. De blev ramt på libanesisk territorium - 400 meter fra grænsen, skriver nyhedsbureauet AFP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie