Italiens premierminister får opbakning til sin regering
Det italienske senat giver grønt lys til Paolo Gentilonis nye regering i landet.
Italiens nye premierminister, Paolo Gentiloni, vinder en tillidsafstemning i senatet.
Dermed kan hans regering sætte sig til rette i ministerkontorerne, skriver Reuters.
Premierministeren har allerede sikret sig opbakning til sin nye regering fra et flertal i parlamentets underhus.
Med afstemningen onsdag har han nu også fået grønt lyd fra det andet kammer, senatet.
I det i alt 320 sæder store senat sagde 169 medlemmer god for Gentilonis regering. 99 stemte imod, mens mange fra oppositionen ikke tog del i afstemningen.
Paolo Gentiloni, der er tidligere udenrigsminister, blev i sidste uge bedt om at danne regering, da hans forgænger og partifælle, Matteo Renzi, trådte tilbage.
Renzi gik af, efter at italienerne gik imod hans anbefaling ved en folkeafstemning om en forfatningsændring.
Ifølge Gentiloni vil han fortsætte sin forgængers politik, ligesom at han vil opfordre EU til at være mere "vækstorienteret".
Gentiloni præsenterede mandag aften sin og dermed Italiens nye regering.
Vigtigst for de italienske politikere bliver det at få styr på en krise i banken Banca Monte dei Paschi di Siena.
Det er verdens ældste bank og landets tredjestørste udlåner. Den kan meget vel få brug for et statsindgreb for at undgå et kollaps.
Samtidig skal der udarbejdes en ny valglov. Den nuværende valglov, der gælder for parlamentets underhus, risikerer at blive erklæret ugyldig af forfatningsdomstolen i januar.
Formelt kan den nye regering sidde frem til februar 2018, hvor der senest skal afholdes valg igen. Men det er sandsynligt, at valget allerede vil blive holdt næste år.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie