Kasakhstan vil stoppe læk med forbud mod mobiltelefoner
Minister afviser, at forbuddet udspringer af skandale om politifoto af lig, der blev delt på sociale medier.
Politibetjente og embedsmænd i Kasakhstan må snart undvære deres smartphones, når de går på arbejde.
Regeringen vil forbyde brugen af telefonerne for at undgå læk af hemmelige informationer, viser et dokument, som medier i landet er kommet i besiddelse af.
Forbuddet skal ifølge dette dokument gælde fra 24. marts. Embedsmænd og betjente vil blive kropsvisiteret for telefoner, når de møder på arbejde.
Frygten for læk er knyttet til programmet WhatsApp på mobiltelefoner, da informationer ifølge myndighederne jævnligt spredes på den måde.
Initiativet er endnu ikke indført på arbejdspladserne, fortæller en kasakhisk embedsmand til nyhedsbureauet AFP.
Regeringen i landet har ikke kommenteret de planer, der præsenteres i det lækkede dokument.
Ifølge indenrigsminister Kalmukhanbet Kasymov er betjente imidlertid allerede blevet præsenteret for forbuddet.
Ministeren afviser, at forbuddet har sammenhæng med en sag, hvor et politifoto af en dræbt studerendes lig i februar blev delt på sociale medier.
Der er skepsis blandt tidligere regeringsmedlemmer over, hvorvidt initiativet er klogt.
Murat Abenov, som er tidligere viceminister for uddannelse, siger til APF, at "embedsmænd fremover vil gemme telefonen i sokkerne".
Han påpeger, at de bruger dem til helt basale ting som at oversætte en "russisk tekst hurtigt til kasakhisk".
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie