Et jordskælv med en styrke på 6,3 på richterskalaen har ramt nær regionen Cilacap på øen Java i Indonesien tirsdag. Det oplyser lokale embedsmænd.
Der er ikke udsendt tsunamivarsel, og der er endnu ingen oplysninger om tilskadekomne.
- Da jordskælvet ramte, kunne vi mærke kraftige rystelser. Mange mennesker løb uden for deres huse, siger en embedsmand og fortsætter:
- De folk, der tager sig af situationen, forsøger at berolige folk og overbevise dem om, at der ikke er nogen trussel om en tsunami.
Der ligger et stort olieraffinaderi tæt på det ramte område, men her er der heller ingen meldinger om skader.
Indonesien ligger på Stillehavets "Ildring", hvor mødet mellem kontinentalplader og oceanplader giver høj seismisk aktivitet, hvilket ofte fører til jordskælv.
Langt størstedelen af verdens jordskælv udspringer fra "Ildringen" - og 80 procent af de kraftigste skælv, og de 15 værste jordskælv gennem historien, er alle målt ved "Ildringen".
Jordskælvet i Japan i marts, som nåede op på 9,0 på richterskalaen, skete på "Ildringen". Det samme gjorde det kraftigste jordskælv målt til dato i Chile den 22. maj 1960. Ved den lejlighed viste richterskalaen 9,5.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie