Kriseramte tunesere gider ikke stemme til deres valg

Tunesien har holdt anden runde af sit parlamentsvalg, og hele situationen viser, at det nordafrikanske land er i dyb krise.

Stemmeprocenten var officielt 11,3, og kritikere henviser til de tomme stemmelokaler som bevis på, at der er offentlig utilfredshed med landets ledelse.

Ved valgets første runde i december stemte blot 11,2 procent.

Parlamentet har ikke ret meget at skulle have sagt, efter at præsident Kais Saied i 2022 ændrede det politiske system.

Året forinden fik præsidentembedet næsten uindskrænket magt.

Opgivende vælgere siger, at de ikke vil have parlamentsvalg.

- Vi ønsker mælk, sukker og madolie, siger Hasna, en kvinde, som på valgdagen er ude at handle i Ettadamon-distriktet i Tunis, Tunesiens hovedstad.

Der er en dyb økonomisk krise i landet. Almindelige basisvarer er i flere tilfælde helt forsvundet fra butikkernes hylder.

Regeringen har skåret i subsidierne og søger om økonomisk hjælp fra udlandet for at undgå at gå bankerot.

Mange tunesere er trætte af politik. Mange er vrede på deres ledere.

Ifølge valgkommissionen afgav 887.000 ud af de stemmeberettigede 7,8 millioner vælgere deres stemmer søndag.

Der er ikke noget resultat endnu, og det ventes heller ikke søndag.

De store partier boykottede valget, og de fleste af de 217 pladser i forsamlingen ventes at blive besat af uafhængige kandidater.

Uafhængige observatører har stillet spørgsmål ved stemmeprocenten.

De siger, at valgmyndighederne har tilbageholdt informationer fra mange valgdistrikter - informationer, som observatørerne har brug for, så de kan vurdere valghandlingen.

Valgmyndighederne afviser kritikken. De siger, at de har haft for travlt til at samarbejde med observatørerne.

/ritzau/Reuters