Kun få fremskridt på Fukushima-værket

Arbejderne på Japans ødelagte atomkraftværk er tættere på at få en af verdens største atomkatastrofer under kontrol.

Det højradioaktive vand fra den beskadigede reaktor er ved at være fjernet, så de snart kan begynde reparationerne af nedkølingssystemet.

Den amerikanske atomkraftekspert Gregory Jaczko beskriver krisen på Fukushima-atomkraftværket som "statisk" snarere end stabil på grund af den fortsatte kamp for at få nedkølet de svært beskadigede reaktorer.

Nye data viser, at langt mere radioaktivitet blev lækket fra atomkraftværket i de første dage efter jordskælvet og tsunamien end tidligere antaget.

Katastrofen på atomkraftværket Fukushima Haichii er dog ikke lige så slem som den i Tjernobyl, forsikrer den japanske regering ifølge Bloomberg News.

Forsikringen kommer, selvom det officielle trusselsniveau tirsdag blev hævet til det højeste på skalaen - niveau syv - og det er netop, hvad ulykken i Tjernobyl i 80'erne også lå på.

Ifølge de japanske atommyndigheder har reaktorerne på Fukishima-værket kun spredt en tiendedel af det radioaktive materiale, som blev spredt i forbindelse med ulykken i Tjernobyl.

Niveau syv betegner situationen, hvor et kraftværk har udløst store mængder radioaktivt materiale med vidtgående sundheds og miljømæssige konsekvenser.

Ødelæggelserne efter naturkatastrofen har kostet mere end 13.000 mennesker livet, mens over 15.000 stadig er savnet. Den japanske regering har nedjustere vurderingen af økonomien.

"Jordskælvet har påført et hårdt nedadgående pres på eksporten, produktionen og forbruget," hedder det i en månedlig regeringsrapport ifølge Bloomberg News.

Den Internationale Valutafond, IMF, har i denne uge skåret sine vækstforventninger fra 1,6 pct. til 1,4 pct. i 2011. Til sammenligning voksede den japanske økonomi med 3,9 pct. i 2010.

/ritzau/Reuters

Japan nedjusterer økonomiske forventninger efter naturkatastrofen.

Offentliggjort Sidst opdateret