Lande bag Minsk-aftale: Våbenhvile skal overvåges mere
Tyskland, Rusland, Frankrig og Ukraine er blevet enige om, at våbenhvilen skal overvåges mere intenst.
Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) skal spille en mere aktiv rolle i implementeringen af våbenhvilen i det østlige Ukraine.
Det er de fire lande bag den såkaldte Minsk-aftale mandag aften blevet enige om.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, Ukraines præsident, Petro Porosjenko, Frankrigs præsident, François Hollande og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, aftalte over telefonen, at der skal sendes flere OSCE-observatører til det østlige Ukraine for at overvåge våbenhvilen.
Det oplyser ukrainske præsidentkontor ifølge Reuters i en meddelelse.
Der er nemlig fortsat områder, hvor våbenhvilen ikke bliver overvåget, og det skal flere OSCE-observatører hjælpe med ifølge meddelelsen.
Ifølge Frankrigs regering skal OSCE desuden spille en mere direkte rolle i overvågningen af våbenhvilen. Observatørerne skal sikre, at hensigtserklæringerne i Minsk-aftalen også bliver til virkelighed.
Det betyder blandt andet, at OSCE med daglige rapporter skal fortælle, hvordan det går med tilbagetrækningen af tunge våben fra området.
Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, bekræftede mandag over for en dansk-polsk delegation med de to landes udenrigsministre i spidsen, at man har afsluttet en større tilbagetrækning.
- I dag har vi afsluttet tilbagetrækningen af 100-millimeter artilleri. 12 batterier og 73 artillerisystemer er trukket tilbage, og det er bekræftet af OSCE, sagde Porosjenko.
Ifølge aftalen fra Minsk skulle tilbagetrækningen senest være afsluttet først i marts.
Prorussiske separatister i Lugansk har - også mandag - meddelt, at der nu er sket en "fuld tilbagetrækning" af tunge våben.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie