Lille barn overlever fald fra 10. etage

En japansk baby slap stort set uskadt fra et fald fra 10. sal, efter at dets far torsdag med overlæg lod det falde ned fra en lejlighed.

Ifølge lokale medier i Tokyo blev den 37-årige far anholdt på grund af mistanke om drabsforsøg.

Det et-årige barn landede i et tæt buskads ved bygningen, hvor politiet fandt det grædende.

Den mistænkte, der selv ringede til politiet, tilstod med det samme, at der var tale om drabsforsøg.

- Jeg ville slå min søn ihjel, sagde han.

Familien siger ifølge lokale, at han havde været alene med barnet, og at han havde virket presset på sit arbejde.

/ritzau/AFP

Far anholdt for drabsforsøg, efter at et-årig baby slap uskadt fra fald fra 10. sal i Tokyo.

Offentliggjort Sidst opdateret