Liste: Københavns Universitet er kontinentets næstbedste
Kinesisk liste sender det danske universitet op blandt de 30 bedste i verden. Aarhus Universitet er i top-100.
Københavns Universitet indtager en plads som nummer 30 på den såkaldte Shanghai-liste over de bedste universiteter i verden.
Listen hedder formelt "Academic Ranking of World Universities" og oplister verdens 500 bedste universiteter.
Den måler blandt andet på antallet af Nobel-priser, Fields-medaljer og publicerede studier i anerkendte videnskabelige tidsskrifter som Nature og Science.
Metoden er tidligere blevet kritiseret for at vægte naturvidenskab over humanistiske fag.
Placeringen som nummer 30 i verden er den bedste for Københavns Universitet, siden listen første gang blev lavet i 2003.
Faktisk er det danske universitet det bedste i Norden og det næstbedste i kontinentaleuropa efter ETH Zürich, der er oppe som nummer 19.
Ranglisten domineres af amerikanske og britiske læreanstalter.
Harvard University i USA topper for 14. år i træk.
Aarhus Universitet er placeret som nummer 65. Ingen andre danske universiteter er blandt de 100 øverste.
Der findes en række forskellige internationale ranglister, der vurderer kvaliteten af verdens læreanstalter.
Der vurderes typisk på forskellige parametre. Københavns Universitet og til dels Aarhus Universitet er dog ofte at finde i top-100 på listerne.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie