Op mod 60 mennesker har mistet livet i et jordskælv i Papua Ny Guinea. Det rapporterer det lokale medie PNG.
Ifølge mediet er der indtil videre fundet 40 lig, mens 20 andre er savnet. Ulykken indtraf nær et stort naturgasanlæg i den sydlige del af landet.
Landets premierminister Peter O'Neill er på vej til ulykkesstedet, ligesom Martin Mosi, direktør for landets ulykkescenter. Han vil endnu ikke sætte tal på, hvor mange der har mistet livet.
- Det er sket et voldsomt jordskred, og det ramte et stort område, hvor der var en landsby. Så vi forventer, at der er mange døde, siger Martin Mosi og fortsætter:
- Men det er endnu usikkert, hvor mange ofre der er tale om, så det skal vi først have overblik over. Men ja, der kan let være døde.
Folk fra hans kontor er nu på vej til stedet.
Et luftfoto fra stedet viser mudder og murbrokker, der breder sig over et stort område.
Et lokalt parlamentsmedlem siger, at han frygter, at der kan ske flere jordskred, fordi området er meget ustabilt.
- Vi kan stadig se klipper, som falder ned lige foran øjnene på os, siger han.
Han siger også, at to landsbyer blev ramt af skredet.
- Der er mennesker begravet, og flere af dem er - efter hvad jeg har hørt - børn, siger parlamentsmedlemmet.
En hovedvej til området er blevet ødelagt, hvilket gør det svært for hjælpearbejdere at nå frem.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie