Marco Rubio tager sejren i Washington D.C.

Blot få stemmer adskiller kandidaterne Marco Rubio og John Kasich efter vælgermøde i District of Columbia.

Offentliggjort Sidst opdateret

Marco Rubio vinder en snæver sejr over sine republikanske modstandere ved vælgermøder i Washington D.C., skriver medierne NBC News og The New York Times.

Ifølge optællingerne er det blot 50 stemmer, der adskiller Marco Rubio fra andenpladsen. Den har John Kasich fået fingre i.

Der var 19 delegerede på spil i Washington D.C., der ikke er en delstat, men forbundshovedstaden også kendt som District of Columbia.

Ifølge The Washington Post får Marco Rubio ti af de delegerede, mens John Kasich indkasserer ni.