Mindst 16 mennesker er dræbt, efter bevæbnede mænd fredag trængte ind i en bygning i Mubi det nordøstlige Nigeria, hvor en gruppe sørgende kristne mindedes en mand, der blev dræbt torsdag under et tilsvarende angreb.
Den militante islamistgruppe Boko Haram hævder at stå bag torsdagens og fredagens angreb.
Angrebene kommer i forlængelse af en række blodige attentater rettet mod kristne i Nigeria. Voldsbølgen har skabt frygt for, at det kan udvikle sig til en sekterisk konflikt.
Tidligere på ugen offentliggjorde en lokal avis en advarsel fra Boko Haram, der gav kristne en frist på tre dage til at forlade det nordlige Nigeria - ellers ville de blive dræbt.
De fleste muslimer bor i den nordlige del af landet, og størstedelen af de kristne bor i syd. Men i mange regioner har de to befolkningsgrupper traditionelt levet fredeligt sammen.
Torsdag trængte bevæbnede mænd ind i en kirke og dræbte seks personer i byen Gombi. Yderligere 10 blev såret, oplyser præsten i kirken.
- Vi er ansvarlige for angrebene i Gombi og Mubi, siger en person, der hævder at være talsmand for Boka Haram.
- Vi udvider vores grænser til nye områder for at vise, at myndighedernes indførelse af undtagelsestilstand ikke kan stoppe os, fortsætter han.
Præsident Goodluck Jonathan har erklæret undtagelsestilstand i fire nordlige delstater. Fredagens angreb fandt dog sted i en anden delstat tæt på grænsen til Cameroun.
Iagttagere siger, at det i stigende grad ser ud til, at gruppen forsøger at fremprovokere en voldelig reaktion fra kristne mod muslimer og derved udløse en religiøs konflikt.
Fredag aften var der endvidere meldinger om skyderi ved en politistation i det nordøstlige Nigeria. Det var ikke umiddelbart klart, om Boko Haram var indblandet, og om der var dræbte eller sårede.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie