May: Nordmænd kan blive i Storbritannien efter brexit
Norges statsminister, Erna Solberg (t.h.), ved ankomsten til Stortinget sammen med den britiske premierminister, Theresa May, under Mays besøg i Oslo onsdag. Foto: Ruud, Vidar/Ritzau Scanpix
Ruud, Vidar/Ritzau Scanpix
Norge og Storbritannien er enige om rettigheder til hinandens borgere. May afviser ny afstemning om brexit.
Den norske og den britiske regering er enige om at garantere rettigheder til statsborgere fra det andet land, hvis det kommer til et brexit uden en aftale mellem EU og Storbritannien.
- De er en del af vort samfund, en del af vort land og vi byder deres bidrag velkommen, siger den britiske premierminister, Theresa May, om nordmænd i Storbritannien.
Udtalelsen blev fremsat af May ved et pressemøde i Oslo onsdag, hvor den britiske premierminister førte drøftelser med Norges statsminister, Erna Solberg.
Den norske regeringsleder gjorde det også klart, at der vil blive værnet om britiske statsborgeres rettigheder, hvis det skulle komme til et hårdt brexit - uden en aftale.
- Norge og Storbritannien får en omfattende aftale om vores medborgeres rettigheder, fastslår Solberg.
- Efter marts 2019 kommer vi til at behandle alle briter, som bor i Norge, på sådan en måde, at de har samme muligheder, som de tidligere har haft.
May giver det samme løfte til norske statsborgere, der bor i Storbritannien.
Samtidig benytter den britiske premierminister lejligheden til at fastslå endnu en gang, at der ikke kommer en ny afstemning om Storbritanniens udtræden af EU.
- Vi får ikke endnu en afstemning om brexit, siger May.
Der kommer heller ikke et parlamentsvalg i forbindelse med brexitprocessen, siger hun.
- Det ville ikke være i nationens interesse, siger May ifølge Reuters.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie