Antallet af savnede efter massakren på Utøya fredag er blevet nedjusteret fra fem personer til en enkelt.
Det oplyser norsk TV2.
Over for nyhedsbureauet AFP afviser politiet dog at kommentere historien.
- Vi kommenterer ikke på antal savnede. Vi kommenterer kun på antal døde og sårede, siger talsmand for politiet Sturla Henriksboe.
Lørdag sagde politiet, at fire eller fem personer fortsat var savnet på øen, hvor 68 personer blev dræbt fredag ved massakren begået af den nu terrorsigtede og varetægtsfængslede Anders Behring Breivik.
Politiet er begyndt at offentliggøre navnene på ofrene på massakren. Det er netop kommet frem, at den 43-årige danskfødte Hanne Anette Balch Fjalestad er blandt de omkomne. Hendes 20-årige datter var også på øen, men hun overlevede massakren.
Der er tale om den værste katastrofe i landet siden Anden Verdenskrig, og angrebet er blevet fordømt af politiske ledere verden over.
Bombeangrebet i midten af Oslo forud for massakren dræbte otte personer, sårede et ukendt antal personer og forårsagede voldsomme materielle skader.
På øen Utøya har tragedien nået et ufatteligt omfang efter nordiske forhold. I første omgang blev der meldt om 10 dræbte, men siden er tallet steget.
Både i Danmark og Norge er der blevet gennemført mindehøjtideligheder for de mange ofre.
Den terrorsigtede Anders Behring Breivik har erkendt, at han står bag både bomben i Oslo og skyderiet på Utøya.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie