Mediemogul og aktivist i Hongkong er anholdt for svindel
Den 73-årige mediemogul Jimmy Lai er blevet anholdt i Hongkong efter anklager om svindel. Det sker, efter at myndighederne i bystaten Hongkong har optrappet den hårde kurs mod den prodemokratiske bevægelses ledelse. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
Myndighederne i Hongkong har den seneste tid optrappet den hårde kurs over for prodemokratiske protestledere.
Mediemogulen Jimmy Lai, der er prodemokratisk aktivist i Hongkong, er blevet anholdt og anklaget for svindel.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Han anklages for svindel i relation til udlejning af en bygning, som huser hans medie Apple Daily, som er en regeringskritisk tabloidavis.
Det var onsdag, at den 73-årige Jimmy Lai anholdt, og torsdag har han fået afvist en forespørgsel om at blive løsladt mod kaution.
Myndighederne har slået hårdt ned på den prodemokratiske bevægelse i Hongkong, siden at Kina i sommer indførte en ny sikkerhedslov i bystaten.
Kina beskyldes for med sikkerhedsloven at være i gang med at afvikle Hongkongs delvist demokratiske institutioner.
Anklagerne om svindel, der er blevet rettet mod Jimmy Lai, falder dog ikke under sikkerhedsloven.
Men anholdelsen af Jimmy Lai anses alligevel som en del af myndighedernes optrapning af den hårde kurs mod lederne af de prodemokratiske protester.
Onsdag idømte en domstol i Hongkong den ledende aktivist Joshua Wong 13,5 måneders fængsel for at have deltaget i ulovlige protester.
To andre medaktivister, Agnes Chow og Ivan Lam, fik henholdsvis ti og syv måneders fængsel.
De er blevet dømt for deres handlinger under en demonstration foran politiets hovedkvarter i Hongkong i 2019.
Anklagerne mod Jimmy Lai lyder mere specifikt, at han er mistænkt for at have givet falske oplysninger om brugen af avisens lokaler til udlejeren, som er en offentlig virksomhed oprettet af Hongkongs regering.
Ifølge anklagerne har Apple Daily ikke brugt bygningen, som den havde fået tilladelse til i en lejekontrakt fra 2016 til 2020. Avisen har ifølge anklagerne lejet en del af lokalerne ud og tjent på det.
Ifølge Reuters har det ikke umiddelbart været muligt at få en kommentar til anklagerne fra Jimmy Lai eller hans advokater.
- Det handler om at smudse Jimmy til. Det er kinesisk politiovervågning i Hongkong, siger Mark Simon, som er en af Jimmy Lais kolleger.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie