Merkel: Uvaccinerede har en forpligtelse over for samfundet
Ifølge Angela Merkel har uvaccinerede borgere en moralsk pligt til at bidrage til samfundet. (Arkivfoto). Foto: Michael Kappeler/Reuters
Michael Kappeler/Reuters
Tyskland står ligesom mange andre europæiske lande over for en fjerde bølge af coronapandemien.
Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel, beder uvaccinerede tyskere om at tænke sig om en ekstra gang og tage imod vaccinen med coronavirus.
Det sker på et virtuelt møde torsdag, hvor hun adresserer den fjerde bølge af pandemien, som Tyskland og mange andre lande i Europa står over for.
- Folk, der stadig ikke er vaccineret, mens den fjerde bølge tager fat, må forstå, at de har en pligt over for resten af samfundet til at beskytte andre, siger Merkel.
Det stigende smittetal over hele Europa i de seneste uger har vakt bekymring hos sundhedseksperter omkring, at sundhedsvæsnet igen risikerer at blive overvældet.
Stigningen skyldes delvist, at uvaccinerede stadig spreder sygdommen.
- Vi er nødt til at gøre det klart. Alle har retten til og muligheden for at kunne bestemme om de vil vaccineres. Det er fantastisk, og det er en kæmpe præstation af videnskaben og teknologien.
- Men man har også en vis moralsk forpligtelse til at tage hensyn til sine medborgere, siger Merkel.
Den seneste uge har Tyskland gentagne gange sat nye smitterekorder, og torsdag morgen blev der for første gang registreret mere end 50.000 nye smittede på et døgn.
Det er ikke kun antallet af smittede, der vokser. Det samme er også tilfældet for antallet af døde og indlagte med covid-19.
Som følge af situationen har myndighederne i Berlin besluttet at stramme restriktionerne i byen.
Således vil det fra på mandag med enkelte undtagelser ikke længere være muligt for uvaccinerede personer at få adgang til restauranter, barer, fitnesscentre og frisører i hovedstaden.
Under Tysklands føderale system har de 16 delstater rig mulighed for at styre deres egen tilgang til pandemihåndtering.
Ligesom Berlin har delstaten Sachsen i begyndelsen af ugen indført nye restriktioner for uvaccinerede, mens Bayern og Baden-Württemberg planlægger at gøre det samme.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie