Mette Frederiksen udspurgt om klimakamp på CNN
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav mandag et længere interview til den amerikanske tv-station CNN under sit officielle besøg i Indien. Statsministeren svarede på en række spørgsmål fra CNN's Christiane Amanpour om navnligt klimakampen. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Statsministeren svarede på en række spørgsmål fra CNN's Christiane Amanpour om især klimakamp og udlændinge.
Statsminister Mette Frederiksen (S) gav mandag et længere interview til den amerikanske tv-station CNN under sit officielle besøg i Indien.
Statsministeren svarede på en række spørgsmål fra CNN's Christiane Amanpour om navnlig klimakampen.
Til de første spørgsmål om, hvorvidt krisen mellem Kina og Taiwan vanskeliggør forberedelserne til det kommende klimatopmøde - COP26 - i Glasgow, svarede statsministeren:
- Det har afgørende betydning, at alle nu har fokus på klimaet. Der er en lang række vigtige spørgsmål, der må vente. Klimatopmødet og dets resultater må have forrang. Klimaet er vores vigtigste og største udfordring, og vi må koncentrere os om det.
Amanpour, der interviewede statsministeren via video fra CNN's studier i USA, spurgte om Mette Frederiksens vurdering af Indiens indsats i klimakampen.
- Indiens regering har en meget indsigtsfuld og grøn tankegang, og vi har et godt bilateralt partnerskab, hvor Danmark har nye grønne teknologier, teknisk formåen og ekspertise, som vil kunne gøre en stor forskel for Indiens udvikling.
- Men vi er alle i en vanskelig situation, og vi har forskellige udgangspunkter. Det er vigtigt at forstå og respektere dette. Men det afgørende er, at vi ikke har ikke noget valg. Alle ved, at vi må handle hurtigt nu og sikre en grøn omstilling.
- Dette giver os faktisk også en enestående chance for at handle sammen og vinde bred opbakning - også fra de unge generationer. Alle må forstå, at det nødvendigt, at vi handler sammen. Det er ekstremt svært, men vi har ikke noget valg. Og det står også klart, at vi i de rige lande må betale mest.
I CNN-interviewet blev der sluttet af med et spørgsmål om den danske udlændingepolitik. Amanpour sagde, at Danmark har vakt opsigt med en hård linje i udlændingepolitikken, og hun spurgte om, hvorvidt statsministeren frygter, at velfærdsstaten kan blive undergravet og humanitære hensyn tilsidesat.
- Lad os være ærlige og erkende, at det europæiske asylsystem ikke fungerer. Det er kun de stærke og dem med penge, der i dag når til Europa, og mange af dem er ikke asylansøgere. Det er hovedsageligt menneskesmuglere, der får noget ud af denne udvikling.
- Europa vil efter min mening kunne hjælp langt flere mennesker i deres nærområder i stedet for at se på, at så mange kommer hele vejen til Europa for blot at at blive sendt tilbage, svarede Mette Fredriksen.
Hun afslutter sit officielle besøg i Indien tirsdag.
Seneste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Vold i Storstrøm Fængsel: Indsat trampet i hovedet
Tine Hansen og Christina Figgé forsøger hver dag at gribe de mest udsatte
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde
Frede Rasmussen kommer til Nykøbing: Vil tale om livet som LGBT+-person
Mest læste artikler
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Campingplads ved vandet til salg
Her er dommen