Militærattaché støtter Juan Guaidó som præsident i Venezuela
Den venezuelanske oppositionsleder og selvudnævnte præsident, Juan Guaidó, hilser på nogle af sine tilhængere i Caracas onsdag. Foto: Federico Parra/Ritzau Scanpix
Federico Parra/Ritzau Scanpix
Venezuelas vicemilitærattaché i FN, oberst Pedro Chirinos, støtter landets selvudråbte præsident, Juan Guaidó.
Venezuelas vicemilitærattaché i FN, oberst Pedro Chirinos, anerkender Juan Guaidó som landets midlertidige præsident.
Det fortæller han i en video, der er blevet delt på Twitter af den amerikanske præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton.
Bolton hylder oberstens beslutning.
- Han (oberst Pedro Chirinos, red.) har valgt demokrati for venezuelanere over Maduros tyranni, skriver John Bolton med henvisning til Venezuelas præsident, Nicolás Maduro.
Maduro sikrede sig en ny periode som præsident ved et valg i maj sidste år. Valget blev dog betragtet som udemokratisk i en lang række lande.
I januar i år spidsede den spændte politiske situation i Venezuela yderligere til. Her udnævnte lederen af den oppositionskontrollerede nationalforsamling, Juan Guaidó, sig selv til fungerende præsident i landet.
Ifølge nyhedsbureauet AFP har USA og omkring 50 andre lande fordømt Maduro og erklæret deres støtte til Guaidó.
I en tale tirsdag opfordrede Donald Trump Venezuelas militær til at skifte side og anerkende Juan Guaidó som præsident.
Men i stedet reagerede militæret ved at bekræfte sin ubetingede loyalitet til Maduro senere samme dag.
Nicolás Maduro nægter at lade nødhjælp komme ind i Venezuelas og har beordret militæret til at blokere landets grænser.
Imens arbejder Guaidó på at samle en million frivillige, som lørdag den 23. februar skal forsøge at bryde blokaden og få nødhjælp ind i det kriseramte land.
Maduro mener dog ikke, at Venezuela befinder sig i en humanitær krise. I stedet mener han, at der er tale om en "politisk forestilling", der skal give USA en undskyldning for at indlede en invasion i landet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie