Den israelske soldat Gilad Shalit, som i over fem år har været tilbageholdt af palæstinensiske Hamas, er hjemme inden for få dage som led i en udveksling af fanger med Israel. Det bekræfter Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
- Vi har fuldendt vanskelige forhandlinger med Hamas om at frigive Gilad Shalit. Han kommer hjem inden for de næste par dage, siger Netanyahu i en tv-transmitteret tale.
To af de mest kendte palæstinensere i israelsk fangenskab er ikke omfattet af aftalen. Det siger Israels øverste efterretningschef Yoram Cohen, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Umiddelbart efter annonceringen af aftalen sagde en palæstinensisk kilde til nyhedsbureauet AFP, at Fatah-leder Marwan Barghouti er blandt de, der ventes at blive løsladt. Men sådan bliver det ikke, ifølge Yoram Cohen.
Hverken Barghouti, der afsoner fem livstidsdomme i israelsk fængsel, eller Ahmed Saadat, der afsoner en straf for at have beordret Israels turistminister myrdet i 2001, kan se frem til at blive sat på fri fod.
Fangeudvekslingen har ikke direkte nogen forbindelse til den fastkørte fredsproces, men den ventes at forbedre klimaet mellem israelere og palæstinensere forud for genoptagelsen af forhandlinger.
Hamas oplyser, at aftalen indebærer, at 1000 palæstinensere frigives i to omgange.
Først løslades 450 fanger i bytte for Shalit, og senere vil yderligere 550 blive sat på fri fod.
AFP rapporterer, at tusinder af palæstinensere tirsdag aften strømmede ud i gaderne i Gaza By for at fejre, at de mange palæstinensere bliver løsladt.
Ifølge israelsk tv sagde Netanyahu, henvendt til Shalits forældre, at han "har ventet på chancen for at foretage dette telefonopkald", siden han kom til magten for tre år siden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie