Mindst 10 døde efter brand i lagerbygning i Abu Dhabi
Mindst 10 døde efter brand i lagerbygning i Abu Dhabi Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
En lagerbygning blev brugt til at indkvartere udenlandske arbejdere ulovligt. Mindst 10 er døde efter brand.
Ti udenlandske arbejdere har mistet livet i Abu Dhabi efter en brand i en lagerbygning.
De blev angiveligt fanget i et varehus, der blev brugt ulovligt til indkvartering, skriver lokale medier ifølge AFP.
Ifølge politiet er ofrene af forskellige nationaliteter, og otte andre blev såret i branden, lyder det.
Den improviserede indkvartering, der er placeret på etagen over varehuset, var oprindeligt et lagerområde. Ejeren af bygningen er blevet anholdt.
- De sårede modtog førstehjælp af læger og blev dernæst bragt til hospitalet, mens politiet påbegyndte opgaven med at bjærge de 10 afdøde, skriver avisen The National.
Brande i industrielle kvarterer er almindelige i de Forenede Arabiske Emirater, og myndighederne forsøger at slå på illegal indkvartering af udenlandske arbejdere.
De Forenede Arabiske Emirater er hjem for millioner af udenlandske arbejdere, hvoraf de fleste stammer fra sydasiatiske lande.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie