Mindst 18 dræbt under kampe i Tyrkiet
Mindst otte tyrkiske soldater og 10 kurdiske oprørere blev tirsdag dræbt under kampe i det sydøstlige Tyrkiet. Det oplyser den lokale guvernør i Diyarbakir.
- Otte soldater blev dræbt, og 16 soldater blev såret, da medlemmer af det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK) angreb en af hærens poster ved Yesiltas nær grænsen til Irak og Iran.
Ifølge TV-kanalen NTV blev der indsat flere landstyrker og kamphelikoptere i området for at jage angriberne væk.
- Operationerne fortsætter i regionen. I henhold til de foreløbige rapporter er 10 terrorister blevet dræbt, siger talsmænd for guvernørens kontor.
Det formodes, at de kurdiske oprørere har deres base i det nordlige Irak, hvor tyrkiske helikoptere og soldater ofte jager dem.
PKK, der er på USA's og EU's terrorliste, kæmper for et kurdisk hjemland i det sydøstlige Tyrkiet. Siden 1984 har konflikten mellem de kurdiske oprørere og de tyrkiske myndigheder kostet over 45.000 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie