Mindst 40 migranter mister livet under brand på båd ved Haiti
Mindst 40 migranter fra Haiti mistede livet fredag, da benzintønder eksploderede og antændte en brand på en båd ud for Haitis nordkyst. (Arkivfoto). Foto: Marta Lavandier/Ritzau Scanpix
Fredag brød en båd med omkring 80 migranter i brand ved Haitis nordkyst. Knap halvdelen mistede livet.
Mindst 40 migranter er omkommet og adskillige andre er blevet kvæstet, efter at der udbrød brand om bord på et fartøj, som de var om bord i, ud for Haitis nordkyst.
Det oplyser et FN-organ og embedsmænd fra Haiti fredag.
Haitis nationale kontor for migration (OM) sagde, at båden med mere end 80 mennesker, havde forladt havnen i Labadee i Haiti onsdag på vej mod Turks- og Caicosøerne, der ligger i Caribien.
Det svarer til en rejse på 240 kilometer.
41 personer blev reddet fra båden, hvoraf 11 blev indlagt, oplyser den haitianske kystvagt.
Migranterne havde angiveligt tændt et stearinlys med tændstikker i et ritual, de ville foretage på båden, og som skulle sikre dem en sikker rejse.
Men ilden kom i forbindelse med ritualet i kontakt med tønder, der var fyldt med benzin, og som derfor eksploderede, hvilket startede en brand på båden.
Det fortalte Jean-Henry Petit, der leder civilbeskyttelseskontoret i det nordlige Haiti, til nyhedsbureauet Reuters. Oplysningerne er ikke bekræftet andre steder.
Migrationen fra Haiti har været stigende i flere måneder, hvor mennesker flygter fra vold i landet.
Volden i landet eskalerer på grund af kriminelle bander, der kontrollerer store områder i landet.
- Haitis socioøkonomiske situation er i smerte, har Gregoire Goodstein, der er missionschef i FN's organisation for migration i landet (IOM), tidligere sagt.
- Den ekstreme vold gennem de seneste måneder har kun fået haitianerne til at ty til endnu mere desperate handlinger, sagde han videre om situationen i landet.
De kriminelle bander kontrollerer nu 80 procent af hovedstaden Port-au-Price i Haiti. Her har indbyggere fortalt, at de har været udsat for mord, voldtægt, kidnapning og tyveri i byen.
Mere end 86.000 migranter er ifølge IOM blevet sendt tilbage til Haiti, efter at de er sejlet til nabolande.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie