Mindst 400 blev dræbt i etnisk strid i DRCongo i december
Volden medførte, at valghandlinger blev indstillet i regionen ved omstridt præsidentvalg.
Under etnisk vold i den nordvestlige del af DRCongo i december blev der dræbt mindst 400 mennesker på to dage. Det siger en lokal præst og en civil aktivist i området. Tallet er tre gange så højt som oplyst i tidligere rapporter.
Sammenstødene skete den 16. og 17. december mellem de etniske grupper Batende og Banunu i og omkring byen Yumbi. Det var nogle af de værste uroligheder i det normalt fredelige område i en årrække.
Volden medførte, at valghandlinger blev indstillet i regionen ved præsidentvalget den 30. december.
Valgets resultat er omstridt.
Den mand, der er officielt udpeget som vinder, Felix Tshisekedi, fik under en tredjedel så mange stemmer som valgets reelle vinder, hævder oppositionens præsidentkandidat, Martin Fayulu, ifølge en talsmand.
De officielle resultater har vist, at Fayulu var en af taberne ved præsidentvalget i DRCongo. Ifølge valgkommissionen vandt Felix Tshisekedi med syv millioner stemmer mod 6,4 millioner stemmer til Fayulu.
Men en uofficiel optælling viser, at Fayulu har vundet en jordskredssejr med 61,5 procent af stemmerne mod 18,9 procent til Tshisekedi.
Valgkommissionen i DRCongo har erklæret Felix Tshisekedi som vinder af det første demokratiske valg i det afrikanske land.
Offentliggørelsen af valgresultatet blev - ligesom selve valget - udskudt flere gange.
Oppositionen har beskyldt den afgående præsident, Joseph Kabila, for at snyde til fordel for sin håndplukkede efterfølger, Emmanuel Ramazani Shadary.
Den 47-årige Kabila havde siddet på magten siden 2001. Han overtog posten efter sin far, Laurent-Desire Kabila, der blev snigmyrdet af sine livvagter.
Joseph Kabila har først i år accepteret at træde tilbage - to år efter at hans sidste præsidentperiode udløb.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie