Pakistan har anholdt flere skandinaviske statsborgere, som er mistænkt for at være efterretningsagenter.
Det siger landets indenrigsminister, Rehman Malik, ifølge flere pakistanske medier.
Udtalelsen kom under en høring i det pakistanske senat fredag, efter udtalelserne fra Norges tidligere efterretningschef Janne Kristiansen om, at Norges militære efterretningstjeneste er til stede i landet.
Indenrigsministeren Rehman Malik har efter sigende også sagt, at han er overrasket over, at norske agenter opererer i landet uden at have fået de pakistanske myndigheders tilladelse.
Det skriver det norske medie Aftonposten.
Det danske Udenrigsministerium kender intet til sagen, oplyser ministeriet til Ritzau.
Heller ikke Udenrigsministeriet i Norge er bekendt med, om der er norske statsborgere, som er tilbageholdt.
Anholdelser er ifølge Rehman Malik foretaget i Balochistan-provinsen, men derudover kom der ikke yderligere oplysninger frem under høringen.
Det var under en høring onsdag i Stortinget om terrorangrebet mod Oslo den 22. juli sidste år, at Janne Kristiansen tilsyneladende kom til at tale over sig som svar på et spørgsmål fra et parlamentsmedlem.
Efterretningschefen oplyste blandt andet, at militærets efterretningstjeneste er repræsenteret i Pakistan. Og det svar fældede hende.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie