Missil rammer udenlandske olieselskaber i irakiske Basra
Et område nær Basra, der huser globale olieselskaber, er onsdag morgen blevet ramt af en raket. To er sårede.
En raket har onsdag morgen ramt et kompleks af hovedkontorer og boliger, der tilhører flere globale olieselskaber vest for den irakiske by Basra.
Tre personer blev såret ved eksplosionen, oplyser Iraks militær.
Der er endnu ikke meldinger om, at nogen gruppe har taget skylden for angrebet.
Raketten ramte Burjesia vest for Basra, siger politi og militær. Politiet oplyste tidligere, at to irakere er såret.
Raketten ramte et område, der hedder Burjesia Business and Residential Centre. Det huser både beboelse samt hovedkontor for blandt andet den amerikanske oliegigant ExxonMobil.
Også det hollandske Shell og det italienske olie- og gasselskab Eni har kontorer på stedet.
USA evakuerede hundredvis af medarbejdere fra dets ambassade i Bagdad i sidste måned. Det skete efter ikke specificerede trusler fra Iran mod USA's interesser i Irak, som er naboland til Iran.
Det iranske styre støtter visse shiamuslimske militser i Irak.
Raketten var ifølge det irakiske militær et kortrækkende Katyusha missil. Det landede angiveligt 100 meter fra det sted, som ExxonMobil bruger til både beboelse samt operationscenter.
USA har skærpet sanktioner mod Iran i de seneste måneder, og amerikanerne har sendt yderligere styrker til regionen på grund af den spændte situation omkring Iran.
USA har givet styret i Teheran skylden for angreb på to tankskibe i Omanbugten i sidste uge. Iran afviser, at det skulle være involveret i angrebet.
Både Iran og USA siger, at de ikke ønsker væbnet konflikt, men iagttagere advarer om, at der er risiko for, at konflikten eskalerer hurtigt.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie