Mistænkelig pakke på svensk atomkraftværk var ufarlig
Bombealarm er afblæst på Oskarshamn atomkraftværk, hvor eksperter undersøgte en mistænkelig pakke.
Den mistænkelige pakke, som mandag eftermiddag blev fundet på atomkraftværket Oskarshamn, indeholdt hverken sprængstoffer eller andet farligt materiale, oplyser svensk politi.
Under en sikkerhedsøvelse, som forsvaret og politiet gennemførte mandag eftermiddag på kraftværket, reagerede både politiets og forsvarets hunde på en pakke, der er ankommet til atomkraftværkets varemodtagelse.
Pakken var ikke en af de genstande, der er udlagt på stedet som en del af øvelsen med hundene, og derfor vakte den bekymring.
Røntgenfotografier af den mistænkelige pakke kunne ikke vise, hvad den indeholdt, og derfor besluttede politiet og forsvaret at behandle den som en mulig farlig genstand og tilkalde bombeeksperter.
Området omkring den bygning, hvor pakken er fundet, blev spærret af, og politiets bombegruppe er i færd med at undersøge den mistænkelige pakke.
Evakueringen af det område, hvor pakken er fundet, har ikke påvirket driften på atomkraftværket, oplyser polititalsmand Jimmy Modin.
Varemodtagelsen, hvor pakken befandt sig, ligger så tilpas langt fra atomkraftværkets reaktorer, at politiet vurderede, at en eventuel eksplosion ikke ville true dem.
Oskarshamn atomkraftværk ligger i det sydøstlige Sverige.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie