Musikere i USA hylder sig selv oven på stormfuldt år
Kelly Clarkson og Pink (billedet) sparkede det tre timer lange show i gang søndag aften i Los Angeles. Foto: /ritzau/Matt Sayles
/ritzau/Matt Sayles
Under American Music Awards stod musikere sammen efter et år, der i USA har været præget af splittelse.
American Music Awards stod i år i fællesskabets tegn.
Da den amerikanske musikbranche hyldede sig selv natten til mandag dansk tid, talte musikerne således om at stå sammen efter et år, der i USA har været præget af naturkatastrofer, vold og en splittende politik.
Kelly Clarkson og Pink sparkede det tre timer lange show i gang. Deres optrædener blev efterfulgt af en hjertelig tale fra Jamie Foxx.
- Dette år har været et år, der har sat vores tro på prøve. Men i disse krisetider er helte opstået, sagde han.
- Imens dette år nærmer sig sin afslutning, ser vi frem mod 2018 med håb. Sammen kan vi forene os som et folk og en nation.
"Black-ish"-skuespiller Tracee Ellis Ross sagde, at showet, der fandt sted midt i beskyldninger om seksuelle overgreb begået af magtfulde mænd i Hollywood, medierne, erhvervslivet og politik, var en hyldest til alle kvinder, der "ejer deres oplevelser, kroppe og liv".
Lady Gaga var ikke til stede under prisuddelingen i Microsoft Theater i Los Angeles. Men da hun vandt prisen for bedste kvindelige pop/rock-artist, sagde hun tårevædet på en storskærm fra Washington D.C.:
- Hvis du føler dig anderledes - du vover simpelthen ikke på at give op på, hvem du er.
Bruno Mars deltog heller ikke i showet, da han i øjeblikket er på turné i Sydamerika. Han modtog ellers flere priser i løbet af aftenen, blandt andet for årets kunstner og bedste mandlige pop/rock-artist.
Den ikoniske entertainer Diana Ross blev hædret med en Lifetime Achievement Award, og i den anledning modtog hun rørende videobeskeder fra Barack og Michelle Obama samt Taylor Swift.
Den 73-årige Ross var munter og energisk, mens hun sang store hits som "I'm Coming Out" og "Ain't No Mountain High Enough".
Et andet højdepunkt kom, da Linkin Park, hvis forsanger, Chester Bennington, begik selvmord tidligere i år, modtog prisen for bedste alternative rockband.
- Vi vil gerne dedikere denne pris til ham, hans minde, hans talent, hans sans for humor og til hans glæde, sagde bandmedlem Mike Shinoda på scenen.
Ligesom Bruno Mars vandt Keith Urban flere priser, blandt andet prisen for bedste countryalbum, bedste mandlige countrysanger og prisen for bedste countrysang.
Shawn Mendes vandt prisen for bedste voksen-pop-artist foran Bruno Mars og Ed Sheeran.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie