Myanmars regering og opposition i første møde nogensinde
Myanmars regering og opposition i første møde nogensinde Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Myanmars præsident og landets oppositionsleder har aldrig før holdt møde med hinanden. Men det er nu sket.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
De politiske rivaler i Myanmar - præsident Thein Sein og oppositionsleder Aung San Suu Kyi - er tidligt fredag morgen dansk tid gået til møde med hinanden i hovedstaden Naypyidaw.
Det er aldrig sket før i det militærstyrede land.
Thein Sein og Aung San Suu Kyi gik ifølge nyhedsbureauet AFP sammen ind til mødet, der finder sted et år før det planlagte valg, hvor landet forventes at tage et skridt i en ny retning efter årtier med militæret ved magten.
Også de øverste militærchefer, andre oppositionspartier og repræsentanter fra flere etniske minoriteter deltager i mødet.
Dagsordenen for mødet er ikke blevet offentliggjort, men kritikere har peget på, at det sker kort tid inden den amerikanske præsident, Barack Obamas, besøg i landet i midten af november. Det har fået nogle til at kalde mødet et forsøg på at forbedre landets image frem for at være seriøse diskussioner om landets politiske situation.
Annonce
Netop Barack Obama talte torsdag i telefon med både præsidenten og Aung San Suu Kyi, hvor han udtrykte bekymring over brud på menneskerettigheder og undertrykkelse af minoriteter i landet, skriver Reuters.
I sidste uge annoncerede Myanmars myndigheder, at der vil blive afholdt valg i landet i den sidste uge af oktober eller første uge i november 2015.
De politiske spændinger i landet har betydet, at vestlige lande i mange år har haft sanktioner mod det sydøstasiatiske land for at presse regimet til at lave demokratiske reformer.
Oppositionens leder Aung San Suu Kyi blev i 1991 tildelt Nobels fredspris for sit engagement i kampen mod vold og sin indsats for forandringer. Hun har flere gange siddet i husarrest, men blev 1. april 2012 for første gang valgt ind i landets parlament ved et suppleringsvalg.
Myanmars regering og opposition i første møde nogensinde Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie