Myndigheder forsvarer fravalg af sirener under hawaiiansk brand

Myndighederne på Hawaii, der har fået stor kritik for ikke at advare nok om en dødelig naturbrand, insisterer onsdag på, at det ikke havde reddet liv, hvis man havde sat sirener i gang.

Mindst 110 personer er døde i naturbrande, der har jævnet byen Lahaina på Hawaii-øen Maui med jorden.

Nogle indbyggere vidste ikke, at de var i fare, før de selv så flammerne.

Men lederen af Mauis krisestyringsagentur, der styrer et netværk af 80 sirener, forsvarer onsdag beslutningen om ikke at igangsætte sirenerne, da flammerne hærgede Lahaina.

- Sirenerne bruges primært til tsunamier. Offentligheden er trænet til at søge op i højden, når sirenerne lyder, siger Herman Andaya på et pressemøde.

- Havde vi igangsat sirenerne den aften, er vi bange for, at folk ville være taget op i bakkerne og ind i ilden.

Myndighederne har fået stor kritik siden katastrofen.

Overlevende har klaget over, at der ikke var nogen officielle advarsler, da mobilsignalet og elektriciteten blev påvirket af branden.

Josh Green, der er Hawaiis guvernør, bestilte i sidste uge en undersøgelse af, hvad der er sket før, under og efter tragedien for at se, om man kan tage ved lære.

Overlevende har også klaget over, at regeringen har været langsom til at hjælpe dem, at det tager lang tid at bjærge ligene, og at de er forhindret i at komme tilbage til deres hjem.

Over en tredjedel af det påvirkede område er nu blevet eftersøgt med specialtrænede hunde. Dødstallet ventes at stige i takt med, at hundene arbejder sig igennem det resterende område.

- Det er en virkelig svær eftersøgningsoperation, siger Deanne Criswell, der er administrator i det Føderale Krisestyringsagentur (FEMA).

Det skyldes ifølge Criswell, at hundene skal navigere i varmen, mens deres poter påvirkes af både glasskår og murbrokker. Derfor har de ofte brug for hvile.

/ritzau/AFP