Ngo'er skal identificere skyldige bag forbrydelser i Syrien

Der er håb forude for de syrere, som hidtil har kæmpet forgæves med at bringe de skyldige bag de endeløse forbrydelser i Syrien til ansvar.

Det vurderer juridiske eksperter. Og et politisk pres skal hjælpe, mener udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), som torsdag var medvært for et møde om placering af skyld i forbindelse med en Syrien-konference i Bruxelles.

- Vi får ingen holdbar fred i Syrien, hvis ikke vi adresserer spørgsmålet om ansvar og dermed også skyld for de forfærdelige forbrydelser, der er blevet begået, siger Tørnæs.

Tørnæs fortæller, at man samarbejder med ngo'er om at identificere de skyldige bag forbrydelserne i Syrien.

Det vigtige ifølge ministeren er, at "vi støtter det arbejde og sikrer, at det også munder ud i en ansvarsplacering."

- Hovedformålet med vores møde i dag har været, at man helt klart udtrykker behovet for, at der bliver placeret et ansvar, siger Tørnæs.

Onsdag aften fortalte flere syriske ngo'er ved et sidearrangement til konferencen om Syrien, at de er ved at give op.

En repræsentant for De Hvide Hjelme, et redningskorps i Syrien, fortalte, at de har videodokumenteret det, som de kalder det syriske styres systematiske angreb på redningsarbejdere, men at det er svært at fortsætte.

For det får tilsyneladende ingen konsekvens. De skyldige bliver ikke straffet.

Der er dog håb forude. Det mener EU-chef for Human Rights Watch (HRW), Lotte Leicht, som peger på, at der aktuelt kører sager mod mistænkte bag forbrydelser i Syrien.

Det er blandt andet oprettelsen af en uafhængig retsinstans, populært kaldet IIIM via FN's Generalforsamling, hvor man forbereder sager. Der kører også sager via "universel jurisdiktion" i folkeretten.

- Beviser bliver nu samlet ikke for blot at udgive rapporter og fordømmelser, men med det formål at forberede straffesager mod dem, der er mest ansvarlige for de mest alvorlige forbrydelser i Syrien, siger hun.

Håbet om, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) kan komme på banen, er der også - trods Ruslands tidligere veto i FN's Sikkerhedsråd imod det.

Ifølge Lotte Leicht arbejdes der på, om ICC kan komme på banen via nabolandet Jordan, som er med i ICC, hvilket Syrien ikke er.

HRW knytter håb til nylige erfaringer fra Myanmar, hvor deportationer til et naboland, der er medlem, har ført til, at ICC kan komme på banen.