Ni russiske arbejdere omkommer i mine efter en brand
Præsident Vladimir Putin har opfordret regionale myndigheder til at undersøge, hvad der skete i minen.
Redningsarbejdere har søndag fundet ligene af ni russiske minearbejdere, som lørdag blev fanget i minen, da den brød i brand.
Søndag eftermiddag var to af ligene blevet hentet ud af minen, mens brandfolk fortsat forsøgte at slukke ilden.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Minen ligger i byen Solikamsk i Uralbjergene 1200 kilometer øst for Moskva.
To hold med i alt 17 arbejdere var ved at udføre vedligehold i minen, der drives af firmaet Uralkali, da der på ukendt vis opstod brand.
Otte af minearbejderne blev evakueret, men flammerne afskar adgangen til de resterende ni, der arbejdede i en anden sektion af minen.
Det er disse lig, der søndag er blevet lokaliseret og hentes ud, når det er muligt for ilden.
Den russiske præsident, Vladimir Putin, har opfordret regionale myndigheder til at gennemføre en grundig undersøgelse af, hvad der gik galt i minen.
Efterfølgende har myndigheder meldt ud, at de mener, episoden skyldes dårlige sikkerhedsprocedurer.
Politiet oplyser søndag, at det er ved at tjekke, om reglerne er blevet overholdt. Politiet tilbageholder fire medarbejdere fra en underleverandør, som havde ansvaret for vedligeholdelsesarbejdet.
Perm-regionen, som minen ligger i, har erklæret mandag som sørgedag for de omkomne.
Det er ikke første gang, at dårlig sikkerhed mistænkes for at være skyld i mineulykker i Rusland. I august 2017 omkom 17 mennesker, da en diamantmine i Sibirien blev oversvømmet.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie