Nordkorea afviser at fortsætte atomsnak med USA
To biler med den nordkoreanske delegation kørte lørdag mod konferencecentret Villa Elfvik Strand nær Stockholm, hvor Nordkorea og USA lørdag skulle mødes og tale om det nordkoreanske atomprogram. Nu afviser nordkoreanerne at fortsætte, så længe USA fortsætter på "den gamle måde", lyder det. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
USA har en frist frem til nytår til at beslutte, hvilken skæbne dialogen med Nordkorea skal få, lyder det.
Nordkorea vil ikke fortsætte drøftelserne med USA om sit atomprogram, medmindre USA indstiller sin "fjendtlige politik".
Det siger en talsmand for det nordkoreanske udenrigsministerium, efter at forhandlingerne mellem de to lande lørdag brød sammen.
Nordkoreanerne forlod et møde, der blev holdt i Sverige, i skuffelse over manglen på "nye og kreative" løsninger fra USA's side, lyder det.
Nordkorea har "ikke noget ønske om at holde så kvalmende forhandlinger som denne, medmindre USA tager praktiske skridt i retning af at afslutte den fjendtlige politik", siger den nordkoreanske talsmand.
- Skæbnen for dialogen mellem USA og Nordkorea er i Washingtons hænder, og fristen er ved udgangen af dette år, siger talsmanden ifølge det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.
Den svenske regering har inviteret USA og Nordkorea til at genoptage mødet om to uger, sagde en talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium lørdag.
Mødet mellem Nordkorea og USA blev indledt lørdag formiddag på et konferencecenter på det landlige Lidingö ved Stockholm.
Mødet i Sverige var det første arbejdsmøde mellem parterne, siden præsident Donald Trump og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødtes i juni på grænsen mellem Nord- og Sydkorea.
Der blev de enige om at genstarte forhandlingerne. De gik i stå efter et topmøde i Vietnam i februar, der endte resultatløst.
Trump og Kim havde deres første møde i Singapore i juni sidste år. Her sagde parterne i en kort sluterklæring, at en atomvåbenfri koreansk halvø er målet.
Selv om det er meget småt med resultater, så er der tilsyneladende et godt personligt forhold mellem Trump og Kim.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie