Nordmænd går amok til skifestival og flere påkørt af T-bane
Folk besvimer i kaotisk folkemængde, og politiet sender patruljer til stedet. T-banen overvejer at lukke ned.
En skifestival ved Holmenkollen nordvest for Oslo har udviklet sig temmelig kaotisk, og politiet har fået travlt med at bringe ro på en stor menneskemængde.
På Twitter meddeler politiet i Oslo, at man lørdag aften sender flere patruljer til stedet.
- Der meldes om, at mennesker besvimer i folkemængden, og at der er tendenser til panik. Videre meldes det om, at personer går på T-banesporet mod centrum. Vi har ikke fuld kontrol over situationen, skriver politiet.
Der er ifølge politiet et stort antal mennesker, som "hiver hegn ned og slås med hinanden og politiet".
Der er også meldinger om flere personpåkørsler på T-banen, som er Oslos metrosystem. Det skal være sket ved stationen Besserud. Det er ikke bekræftet af T-banen.
- Mine patruljer på stedet melder om totalt kaos på begge stationerne, siger operationsleder Tor Jøkling ved Oslos politidistrikt til NRK.
Urolighederne brød ud omkring klokken 17.
- Det er ikke godt. Vi vurderer situationen som en sikkerhedsrisiko. Hvis det ikke går bedre meget hurtigt, så må vi tage strømmen, siger kommunikationschef Cato Asperud ved Sporveien, som driver T-banen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie