- De højre- og venstreekstremistiske miljøer vil heller ikke i 2011 udgøre en alvorlig trussel mod det norske samfund.
Så skråsikker lyder vurderingen fra den norske efterretningstjeneste, PST, i sin trusselsvurdering for 2011. En vurdering, der set i lyset af fredagens blodige massakre på Utøya og den kraftige bombe i Oslo, klinger hult i dag.
Den 32-årige Anders Behring Breivik, der er blevet anholdt og sigtet for terrorhandlingerne har nemlig en betydelig tilknytning til de højreekstreme miljøer i Norge.
Det er kommet frem, efter at flere medier har gransket hans gøren og laden i diverse debatfora på internettet. Her har han blandt andet kaldt den tidligere socialdemokratiske statsminister Gro Harlem Brundtland for "landsmo(r)der".
Ifølge PST's trusselsvurdering er det blandt andet manglen på lederskikkelser, som begrænser væksten af det højreekstremistiske miljø. Og tjenesten åbner også op for muligheden for en styrkelse af miljøet.
Blandt andet har der været tegn på kontakt mellem det yderste højre og kriminelle miljøer.
- Dette kan give det højreekstremistiske miljø lettere adgang til våben og dermed øge muligheden for vold, lyder det i trusselsvurderingen fra PST.
PST peger i sin vurdering på norske højreekstremisters kontakt til ligesindede i udlandet, som. Man nævner blandt andet russiske højreekstremister, som har mange mord på samvittigheden.
- Kontakten med russiske højreekstremister kan bidrage til en øget radikalisering og sænke tærsklen for brug af vold i det norske miljø.
Også i Danmark forholder Politiets Efterretningstjeneste PET sig til højreekstreme miljøer som en mulig kilde til terrorisme.
Ifølge PET arbejder højreekstremisterne herhjemme ligesom deres norske åndsfæller på at styrke forbindelserne til udlandet.
Desuden nævner PET, at rekrutteringen til det højreekstremistiske miljø i Danmark blandt andet foregår i hooliganmiljøet.
PET vurderer desuden, at såvel de højre- som de venstreekstremistiske miljøer i Danmark målrettet arbejder på at skaffe våben.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie