Ny lov kan give demokrater indblik i Trumps skattepapirer
Under valgkampen op til valget i 2016 afviste Donald Trump at lægge sine selvangivelser frem, som der ellers har været tradition for i mange år, at præsidentkandidater gør. Nu kan hans politiske modstandere kræve at få dem udleveret fra skattemyndigheder i New York. Foto: Jonathan Ernst/Reuters
Jonathan Ernst/Reuters
Kongresudvalg kan nu kræve at få udleveret dokumenter fra skattemyndigheder i Trumps hjemstat, New York.
Demokraterne i USA's kongres har mandag fået endnu et våben i deres kamp for at få indblik i præsident Donald Trumps økonomi og skattesager.
En lovændring, som guvernør Andrew Cuomo mandag har underskrevet i Trumps hjemstat, New York, baner vej for, at tre bestemte kongresudvalg i Washington kan kræve at få udleveret skattedokumenter fra delstaten.
- Denne lov giver Kongressen mulighed for at fuldføre sine forfatningsmæssige forpligtelser, styrke vores demokratiske system og sikre, at ingen er hævet over loven, siger Cuomo, der selv er demokrat.
Loven træder i kraft med det samme.
Cuomo tilføjer, at den er udarbejdet på en måde, der skal sikre, at der stadig er fortrolighed omkring almindelige menneskers skatteoplysninger.
Det er på forhånd ventet, at Trump vil gå rettens vej for at forsøge at forhindre, at der udleveres dokumenter om hans skattebetaling i New York.
Flere af de demokratiske medlemmer af Kongressen kræver at få indblik i præsidentens økonomi. Skatteudvalget har lagt sag an mod USA's finansministerium for at få udleveret Trumps selvangivelser for de seneste seks år - både for hans personlige økonomi og hans selskaber.
Trump har lige siden valgkampen op til præsidentvalget i 2016 nægtet at udlevere sine selvangivelser. Det har medført spørgsmål om, hvad der mon kan læses ud af den mangeårige forretningsmands skattepapirer.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie